Jeg har prøvet at sammenligne tre udvalgte boxershorts fra mit klædeskab for at give dig en mulighed for at sammenligne boxershorts fra fiberwear.dk med andre mærker og typer.

Det er på ingen måde en objektiv vurdering, så er det sagt 🙂

cr71. CR7 – koster typisk 350,- for 3 par

CR7 er en typisk ‘vintertrusse’. Den er tyk i kvaliteten, og selve modellen er lidt bredere end mine microfiberboxershorts. Det skyldes sikkert, at der er mindre elastan i, og dermed giver de sig ikke så meget. Bomuldskvaliteten er ok – og det farvede satinbånd omkring livet er fint designet ind i trussetøjet.
Jeg må indrømme, at de efter 4-5 vaske er begyndt at se en anelse nussede ud, og så er det et par boxershorts man virkelig mærker, man har på – med dertilhørende mere hold på pivtøjet.

Bonusinfo:
CR7 produceres af danske JBS, der årligt omsætter for ca. 200 millioner, og så er de meddesignet af selveste Cristiano Ronaldo, tidligere kåret flere gange til verdens bedste fodboldspiller

ob2. Organic Basics – koster typisk godt 270,- inkl. fragt for 2 par

Organic Basics er en reel og seriøs satsning på økologisk undertøj i bomuld. Det er et dansk foretagende, der via crowdfunding har fået store beløb i indskud til salg, markedsføring og produktudvikling. Deres boxershorts minder i design en del om boxershorts i microfiber fra fiberwear.dk – dog er deres underdrenge naturligvis i bomuld – med samme mængde elastan som CR7.
De er helt anonyme i deres look – ingen synlige mærker. De er behagelige nok at have på, men ligesom CR7 bliver de hurtigt nusset. Stoffet er tyndere end CR7. Hele konceptet er bygget op på abonnementsbestilling. Men helt ærligt: hvor hurtigt bør et par boxershorts blive slidt op?

Bonusinfo:
Folkene bag er i gang med at få udviklet boxershorts med sølv i! Det skulle dræbe 99,9% af alle bakterierne og praktisk betyde, at du ikke behøver vaske bremsespor ud, når du har blinket med det brune øje. Det bliver de (altså boxershortsene) dog næppe billigere af.
Uffe Elbæk (Alternative) er stor fan af Organic Basics og folkene bag.

Boxershorts i microfiber fra fiberwear.dk3. Belucci fra fiberwear.dk – koster 299,- for 8 par inkl. fragt
Boxershorts i microfiber fra fiberwear.dk sidder mere løst end de to andre omtalte boxershorts. Man føler knap, man har dem på – omvendt kan nogen bedre li’ at der er mere hold på kronjuvelerne og styrepinden. Efter mange vaske holder de stadig både pasform og farve overraskende godt. Og så får man 8 par til samme pris som man får 2-3 par af de andre.

Bonusinfo:
Boxershorts fra fiberwear.dk er designet af en totalt ukendt kineser og solgt af en totalt ukendt fynbo. Der er ingen (så vidt vides) kendisser, der (endnu) benytter boxershorts fra fiberwear.dk, og indholdet af sølv er omkring 0%. Til gengæld er omsætningen under 200 mio pr. år.